Lovpakke trailer-kørekort

B/E kørekort (trailerkørekort) er et tillæg til kørekortet til bil (kategori B)

Derfor skal du have erhvervet dit kørekort kategori B, når du påbegynder din B/E uddannelse.

B/E kørekort giver dig mulighed for at køre med en bil på op til 3500 kg tilladt totalvægt, og  med en påhængsvogn tilkoblet på 3500 kg tilladt totalvægt, dvs. en samlet vogntogsvægt  på op til 7.000 kg tilladt totalvægt.

B+ kørekort giver dig mulighed for at køre med en bil  og  med en påhængsvogn der vejer over 750 kg. tilladte totalvægt,  således at den samlede vogntogsvægt  ikke overstiger 4.250 kg tilladt totalvægt.

Begge typer trailerkørekort kræver samme uddannelse og koster det samme.

kr. 3.290,-

Indeholder:

  • 6 kørelektioner i trafikken
  • 4 lektioner B/E teori
  • Ubegrænset teori og diastest i 4 måneder

Priser trailer- (B/E) kørekort:

Evt. suppl. kørelektioner i trafikken 430,-
Gebyr til Politi inkl. adm. gebyr 450,-
Honorar ved køreprøve 980,-
E-læring hjemme-licens 300,-
Teoribogen Køreklar + B/E tillæg 450,-
E-lærings skole-licens forlængelse gælder 4 mdr. 300,-
E-læringslicens med 10 evaluerende teoriprøver Kr. 300,-
Lægeattest

 

Undervisningsforløb – B/E kørekort

 

I lighed med den almindelige uddannelse til Kategori B kørekort er der også krav om at der ved kategori B/E skal benyttes en lektionsplan (logbog) til at dokumentere dit undervisningsforløb.

Du skal deltage i mindst 4 B/E teorilektioner og 6 kørelektioner med påhængskøretøj. Undervisningen skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage.

Vi afholder B/E teoriundervisningen som holdundervisning.

Ud over den krævede B/E teoriundervisning anbefaler vi dig at du deltager i alle teorimodulerne 1 til og med nr. 12 til kategori B. Se vort teoriprogram for bil.

Kontakt Kontoret på tlf. 38 88 00 46 for tilmelding.

 

Teoriprøve

Du skal ikke til teoriprøve for at tage trailerkørekort da det kun er et tillæg til dit bilkørekort.

 

Køreprøven
Den praktiske køreprøve er opdelt i to.:

  • Kontrolprøven, hvor du vil blive bedt om at kontrollere tekniske detaljer ved vogntoget f.eks. dækmønster eller støddæmpere.
  • Endvidere skal du demonstrere til- og frakobling af påhængsvognen.
  • Kørsel i trafikken i minimum 25 minutter, hvor din kørsel vil blive bedømt af den køreprøvesagkyndige, der fortæller der hvad vej du skal. Under køreprøven skal du bl.a. bakke om et hjørne.

Umiddelbart efter prøvens afslutning fortæller den køreprøvesagkyndige dig om du har bestået eller ikke bestået køreprøven.

Efter bestået køreprøve udsteder den køreprøvesagkyndige dig et midlertidigt kørekort. Med dette kørekort har du nu ret til at køre vogntog i Danmark.

Efter 3 – 4 ugers forløb får du tilsendt det rigtige kørekort, som giver dig ret til at køre vogntog i de fleste lande uden yderligere formaliteter.