Undervisningsforløb

Det skal du lære

Uddannelsen starter med at vi opbygger det teoretiske fundament, hvilket består af du får et dybere kendskab til færdselsloven og forskellige bekendtgørelser om vejafmærkninger, kørekort, uddannelsesplanen for kørekort til bil mv. Du skal også lære at undervise elever i forskellige situationer herunder  undervise elever på manøvrebane, køreteknisk anlæg og i skolebilen. I skolebilen sidder du på kørelærerens plads og underviser en elev der sidder ved rattet. Du skal have 2 elever som du selv skaffer. Du er under din praktiske uddannelse som kørelæreraspirant under stadig og intensiv vejledning af en af Justitsministeriet særlig godkendt kørelærer der nøje følger din faglige udvikling. Under denne kørsel sidder den særlig godkendt kørelærer på bagsædet.

Uddannelsesforløb

Undervisningen foregår i vores lokaler på Frederiksberg, Finsensvej 45 og på vores køretekniske anlæg i Toksværd , Lundebakkevej 18. I perioden frem til forprøven arbejder vi hovedsagelig med undervisningsplanen til kategori B, samt eksisterende bekendtgørelser, love og cirkulærer, som myndighederne har udgivet. I denne periode arbejder vi også med bilens teknik og forhold der har betydning køreteknik. Herudover opøver vi de korrekte svarteknikker til forprøven. Efter forprøven arbejder vi med pædagogik samt din evne til at undervise elever i teorilokalet, køreteknisk anlæg og i skolebilen. I denne periode arbejder vi også med de spørgsmål (paratviden), som må forventes til den afsluttende prøve.

Din egen indsats

Gennemsnitsaspiranten anvender ca. 1 – 2 timer daglig på forberedelse hjemme – i slutfasen noget mere.

Prøver

Kørelærerprøven består af to dele:

  • En teoretisk forprøve
  • En afsluttende praktisk prøve

Forprøve I juni og december er der forprøve hvor du får forelagt 45 teori-spørgsmål. Du må max. have 6 fejl i alt

Afsluttende prøve Den afsluttende kørelærerprøve begynder i november og maj. Du skal vise tilfredsstillende evner i teoriundervisningen og svare på spørgsmål, som eksaminator stiller dig, dvs. din egen lærer, som du nøje kender fra den daglige undervisning. Som afslutning skal du undervise dine egne elever i bilkørsel hvor du sidder på kørelærens plads. Umiddelbart efter bestået kørelærerprøve kan du starte egen køreskole over hele Danmark.

Mange køreskoler henvender sig jævnligt til os med tilbud om ansættelse af nyuddannede kørelærere fra Stjernqvist.

Stjernqvist Trafikskole vil normalt efter din beståede kørelærerprøve kunne anbefale dig til optagelse i Danske Kørelæreres Landsforbund.

Undervisningsdage

For hold der starter i marts – maj

1. og 2. semester

Daghold:

Mandage og onsdage 09.00 – 15.00 samt nogle lørdag 9.00 – 14.00.

Efter bestået forprøve i juni måned starter 2. semester, her må du påregne et større tidsforbrug til forberedelse frem til den afsluttende prøve.

 

For hold der starter i september – november

1. og 2. semester

Daghold:

Mandage og onsdage  09.00 – 15.00 samt nogle lørdage 9.00 – 14.00

Efter bestået forprøve i december måned starter 2. semester, her må du påregne et større tidsforbrug til forberedelse frem til den afsluttende prøve

I pauserne byder Trafikskolen på gratis kaffe og te.

Kontakt os

Kontakt os på tlf. 38 88 00 46 hvis du har spørgsmål eller ønsker en brochure for kørelæreruddannelsen hos STJERNQVIST.