Om firmaet

Stjernqvist Trafikskole, Finsensvej 45, 2000 Frederiksberg er en af landets største og ældste køreskoler, etableret i 1957. Trafikskolen afholder alle former for køreundervisning til bil og motorcykel og storvogn.

I  60 år har Trafikskolen ligeledes specialiseret sig i uddannelse af kørelærere til bil, MC og lastbil. Teoriundervisning foregår i velindrettede lokaler centralt beliggende på Frederiksberg.

 

Vores målsætning er at drive en seriøs køreskole som både lever op til lovgivningens stramme styring af uddannelsesforløbet og samtidig giver eleverne et højt serviceniveau til en konkurrencedygtig pris.

Det at modtage køreundervisning er en tillidssag. Vore “Lovpakker” er gennemskuelige og dækker alt det du skal igennem for at opfylde lovens minimumskrav til undervisningen. Du bliver tilknyttet en af vores dygtige kørelærere, som hjælper dig sikkert igennem undervisningsforløbet.

Alle kørelærere hos Stjernqvist Trafikskole er godkendte af Rigspolitiet, og gennemfører undervisningen i overensstemmelse med Rigspolitiets bestemmelser. Læs mere om dette på www.politi.dk