Om Stjernqvist uddannelsescenter

Stjernqvist uddannelsescenter – erfarne og anerkendte specialister inden for kørelæreruddannelsen

Stjernqvist er en af Danmarks ældste og mest anerkendte køreskoler. Siden 1957 har vi hjulpet danskerne med at opnå kørekort. Fra 1. januar 2025 har vi dedikeret os til at være et uddannelsescenter med fokus på uddannelse af kommende kørelærere. Ønsker du at tage kørekort til bil, henviser vi dig til Tip Top Trafik®.

Hos Stjernqvist brænder vi for at tilbyde undervisning af høj kvalitet. Vores kørelæreruddannelse giver dig både de pædagogiske færdigheder og den faglige viden, du har brug for som kommende kørelærer. Du lærer blandt andet om færdselslovgivning, undervisning, køreteknik og køretøjers sikkerhed og bliver klædt godt på til at uddanne fremtidens bilister.

Med mange års erfaring og et stærkt fagligt fundament har vi fokus på at tilbyde en professionel og relevant kørelæreruddannelse, der matcher branchens krav og udvikling.

Kontakt Stjernqvist uddannelsescenter

Der var engang…

Der var engang tilbage i 1957, hvor en ambitiøs og serviceminded uddannelsesinstitution blev skabt, og den har levet lykkeligt lige siden! Vi tror på, at kundeservice, fleksibilitet og høj kvalitet har bragt os til, hvor vi er i dag.

Vores mål er at lede en engageret og serviceorienteret uddannelsesinstitution, som både lever op til lovgivningens krav og samtidig giver eleverne noget ekstra i form af individuel læring og tid til fordybelse.

Stjernqvist uddannelsescenter – kort fortalt

Hos Stjernqvist uddannelsescenter er målet at gøre dig klar til den virkelighed, du møder som kørelærer. Derfor tager uddannelsen udgangspunkt i både din faglige udvikling og din evne til at skabe god undervisning for forskellige typer elever.

Du arbejder med at planlægge og gennemføre undervisning, skabe progression i elevens læring og formidle komplekst stof på en måde, der er let at forstå. Samtidig får du mulighed for at udvikle din egen rolle som underviser og opbygge den sikkerhed og struktur, der er vigtig i mødet med eleverne.

Vi lægger vægt på et praksisnært uddannelsesforløb med tydelig sammenhæng mellem det, du lærer, og det arbejde, du senere skal udføre som kørelærer.

Et respektfuldt samarbejde

Et respektfuldt samarbejde mellem underviser og den kommende kørelærer er essentielt for en succesfuld uddannelsesoplevelse. Underviseren bringer sin dybe viden og erfaring til bordet, mens den kommende kørelærer bidrager med sit engagement og sin vilje til at lære. Gennem åbne dialoger, feedback og praktiske øvelser skaber de sammen et læringsmiljø, der fremmer udvikling, tillid og professionalisme. Det er en dynamisk proces, hvor både underviser og elev vokser og lærer af hinanden, hvilket fører til bedre resultater og en stærkere forståelse af undervisningsmetoder og færdselsregler.

Skal vi tales ved?

Hvis du har spørgsmål til uddannelsesforløbet, om Stjernqvist eller har brug for hjælp til at vælge rigtigt, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt Stjernqvist uddannelsescenter her