Kørekort til bil
Bliv en sikker og hensynsfuld bilist med kørekort B til personbil.
Forudsætningerne for at blive kørelærer kan du hurtigt få et overblik over her. Hvis du går med overvejelser om at blive kørelærer, har du måske overvejet, hvad det kræver, og hvilke forudsætninger der er for at blive kørelærer.
En forudsætning for at blive kørelærer er, at du har et godt helbred. Som kørelærer skal du af sikkerhedsmæssige årsager være sund og rask – kontakt din læge hvis du er i tvivl.
Endnu en forudsætning for at kunne tage uddannelsen som kørelærer er, at du min. skal være fyldt 24 år, når du tager forprøven (ca. 3 måneder inde i uddannelsen).
For at blive kørelærer skal du have forskellige kørekort; kørekort til motorcykel, bil og lastbil samt lastbil med hænger. Både teori og den praktiske prøve skal være bestået for alle kategorier.
En forudsætning for at blive kørelærer er, at du har en dansk folkeregisteradresse, dvs. at du skal være bosat i Danmark med en registreret adresse.
For at blive kørelærer skal du have haft kørekort til bil i mindst 2 år uden nogen form for frakendelse – du må derfor ikke være straffet efter Straffelovens §78, stk. 2.
Før du kan starte jobbet som kørelærer skal du også have taget et pædagogisk grundkursus, som tager 120 timer. Hvis du allerede har taget en del af dette (10 ECTS point), kan du muligvis få merit.
Hvis du opfylder forudsætningerne for at blive kørelærer, kan du tage kørelæreruddannelsen hos os. Uddannelsen tager 9-12 måneder, og du har mulighed for at deltage i et gratis informationsmøde inden uddannelsesstart – vi hjælper dig i gang!
Tilmeld dig kørelæreruddannelsen